Udgivet i Skriv en kommentar

Rabarbersaft med et twist af vanilje

Rabarberplanter

Som mor lavede den

Jeg er vokset op med en KÆMPE køkkenhave min far passede og plejede – og min mor udnyttede alle de afgrøder haven frembragte. Det betød derfor også hjemmelavet saftevand som en selvfølge.

I dette afsnit vil I får opskriften på min mors hjemmelavet rabarber saft a la Made In Denmark men med et twist af vanilje.

Høst rabarberne og skær hovederne af. Rens rabarberne og skær dem i mindre stykker på ca. 1-2 cm.

For hver kilo rabarber skal der bruge 1 liter vand og 250 g. sukker.

I et gammelt syltetøjsglas gemmer jeg altid brugte vanilje stænger, der netop kan bruges når jeg laver afkog, saft, marmelade, crem og så videre. Der er stadig mange korn og smag i stængerne. Tilsæt 2-4 stænger, afhængig af hvor stor en portion det er.

Min mor havde en Tutti frutti saftkoger med et filter og en slange så man kunne tappe saften direkte i flasker. Sådan en har jeg ikke, og syntes også den fylder for meget i forhold til hvor ofte jeg få den brugt. I stedet kommes alle ingredienser i en stor gryde og koges i ca. 30 min ved middel varme. Rør løbende rundt, og hold øje med det ikke koger over.

Når saften er kogt færdig sies den gennem et almindelig dørslag over i en stor skål. Herefter kan saften så hældes på rensede og skoldede flasker der også har fået lidt Atamon, for at hæmme bakterie vækst. Det er vigtig , at flasken kan lukkes helt tæt og de kan tåle varme.

Hæld den meget varme saft på flaskerne og luk dem med det samme. Når saften er kølet helt af, kan den nydes blandet med vand, eller danskvand så man får rabarber sodavand.

God fornøjelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *